RuleStore_chart_area

Prissæt alle varianter

RuleStore® Pricer skaber overblik over alle produktvarianter og sikrer korrekt prissætning af alle kombinationer. Kvalitetsikring med konsekvensberegning før frigivelse.  Automatisk distribution på tværs af salgskanaler, platforme og enheder.

Skab overblik over alle kombinationer

Med et stort antal kombinationsmuligheder er det nemt at glemme prissætning på alle egenskaber og varianter, da eksisterende virksomhedssystemer ofte ikke kan håndtere kompleksiteten ved personalisering af produkter og priser. Det kan have store konsekvenser for profitabiliteten af din personalisering.

RuleStore® Price skaber til enhver tid overblik af din produktviden så du aldrig mere glemmer at få prissat alle de ønskede kombinationer af din personalisering.

Prissætning og prismodeller

Hold styr på din prisviden med kompleks rabatgivning på forskellige produktgrupper, regionale listepriser, periodiseret valutakurser og individuelle metoder til beregning af netto priser, inklusiv kost+ og markedsbaseret prissætning.

Mulighed for at etablere avancerede prisregler i særskilte prismodeller der kan håndtere stor kompleksitet i prisberegningen. Simulering og kvalitetssikring før frigivelse af prismodeller.

Versionering og release management

Prissætning af kundetilpassede produkter og services kræver både viden om de mulige produktkombinationer og viden om kundetilpassede priser. Ofte er den viden delt mellem forskellige afdelinger i virksomheden, hvilket gør prissætningen asynchron og forsinket.

Med RuleStore® Pricer samles viden om både produktkombinationer og kundetilpassede priser i ét system, så prissætningen automatisk foregår på den senest opdaterede produktviden. Nye produktegenskaber og varianter kan således blive korrekt prissat og analyseret inden frigivelse til brugerne.

Med versionering af dine prisopdateringer kan du bestemme hvornår prisændringer skal træde i kraft, så du undgår at påvirke igangværende sager. Samtidig har du tid til at forberede og teste i god tid inden frigivelsesdato. Prissætningen fra tidligere perioder kan genfindes så der er historisk overblik over prissætningen af produktviden til enhver periode.

Automatisk distribution i forskellige formater

Ofte er prisinformation ikke synkroniseret på tværs af salgskanaler, platforme og enheder, hvilket medfører at der oplyses forskellige priser for samme variant alt efter hvor og hvem der spørges i virksomheden. Endvidere bruges manuelle ressourcer på at distribuere prislister til kunder og forhandlere, der indeholder seneste opdateringer på produktlanceringer og prissætning.

Med RuleStore® Pricer får du automatisk distribueret de godkendte priser for hele produktsortimentet til alle systemer og aktører. Distribution i ønskede forskellige formater, inklusiv standard formater som CSV, XLS(X), PDF og XML. Prislister skabes og udsendes på e-mail til modtagerne eller med login til online adgang for opdateret prislister.

Integration

RuleStore® Pricer kan integreres med mange systemer og genbruge eksisterende stamdata fra virksomhedens forretningssystemer, såsom rabatter, kostpriser på varenumre, valutakurser, og kundedata. Det sikrer central vedligeholdelse og effektive processer. Samtidig er RuleStore® Pricer designet til gnidningsfri sammenkobling med RuleStore® CPQ, så prisviden uden besvær kan frigives til CPQ løsningen.

System log

I RuleStore® Pricer registreres hver eneste aktivitet der foretages i systemet og giver dermed et sikkert overblik over hvem der har ændret hvad og hvornår og til hvem. En nødvendighed når priser løbende vedligeholdes for et produktsortiment med mange sammensætningsmuligheder og et udbygget forhandlernetværk med individuelle priser.

Øg virksomhedens top- og bundlinie

Har du regnet på hvor meget din vedligeholdelse af priser betyder for virksomhedens top- og bundlinie? Optioner der er glemt at blive prissat? Forvirring over hvilke priser der gælder til hvem og hvornår? Internt ressourceforbrug med at kommunikere og distribuere opdaterede priser ud til alle aktører og systemer?

Med RuleStore® Pricer får du et prissystem der effektiviserer vedligeholdelsen af priser og som sikrer at alle produktvarianter bliver prissat korrekt til enhver tid i alle salgskanaler og systemer. Resultaterne vil du kunne se direkte slå igennem på virksomhedens top- og bundlinie.